Generelle overvejelser ved håndtering af smerter med et hvilket som helst lægemiddel med en opioid virkningsmekanisme.
Ikke alle opioider er godkendt til alle typer af smerteindikationer. Se altid produktresumé
En individuel, patientorienteret tilgang til diagnosticering og behandling af smerter er afgørende for at skabe en terapeutisk alliance mellem patient og klinikker.
For at optimere opioidbehandling:
- Optimal anvendelse af multimodale, ikke-opioide metoder er vigtig ved akutte og kroniske smerter, før optrapning til opioider eller sammen med opioidbehandling (1).
- Opioider bør kun anvendes, når fordelene for smerte og funktion forventes at opveje risici (2).
- Overvej patientvariable, som kan påvirke opioiddosis for den enkelte patient før anvendelse af opioider (1).
- Under igangværende opioidbehandling bør lægen samarbejde med patienten for at evaluere og nøje afveje fordele og risici ved fortsat opioidbehandling og udvise forsigtighed ved øgning, fortsættelse eller reduktion af opioiddosis (2)
- Foretag en omhyggelig udvælgelse af patienter. Risikofaktorer for misbrug skal evalueres og regelmæssig monitorering og opfølgning implementeres for at sikre, at opioider anvendes hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med behandlingsmålene (smerteintensitet og funktionalitet) efter aftale med patienten (4-5)
- Patienter skal informeres om de potentielle bivirkninger af opioider og risikoen for at udvikle tolerance, afhængighed og misbrug (4-5).
- Afhængighed kan opstå, selvom opioider tages efter anvisningen (6)
- Tegn på opioidafhængighed skal monitoreres og håndteres (4-5).
Hvis et opioid har indikation og er valgt til behandling af akutte smerter, bør der tages hensyn til:
- Anvendelsen bør ske i den kortest mulige tid (1)
Hvis et opioid har indikation og er valgt til behandling af kroniske smerter, bør der tages hensyn til:
- Opioidbehandlingen bør kun fortsætte, når den klinisk relevante forbedring af smerte og funktion opvejer risikoen for patientsikkerheden (2)
- Regelmæssige kliniske evalueringer er nødvendige ved langvarig behandling med opioider for at vurdere smertekontrol, påvirkning af livsstil, fysisk og psykisk velbefindende, bivirkninger og fortsat behov for behandling (3-5).
- Hvordan opioidbehandling bør afsluttes, hvis fordelene ikke opvejer risici (2), inkl. nedtrapning af dosis, hvor det er muligt (4-5)
Patienter og offentligheden kan have gavn af undervisningsmaterialer og tiltag for at øge bevidstheden omkring ansvarlig brug af opioider (6).
Referencer:
- DHHS Pain Management Best Practices Inter-Agency Taskforce Report May 2019 pmtf-final-report-2019-05-23.pdf (hhs.gov)
- CDC Clinical Practice Guideline for Prescribing Opioids for Pain — United States, 2022 Recommendations and Reports / November 4, 2022 / 71(3);1–95 CDC Clinical Practice Guideline for Prescribing Opioids for Pain — United States, 2022 | MMWR
- O’Brien T et al. Eur J Pain 2017;21:3-192
- Faculty of Pain Medicine, Opioids Aware Opioids Aware | Faculty of Pain Medicine (fpm.ac.uk) Accessed February 2024
- Kosten TR et al, Scie Pract. Perspect 2002;1:13-20
- Rosenblum A et al Exp. Clin. Psychopharmacol. 2008;16(5):405-416
- OECD Health Policy. Addressing Problematic opioid use in OECD Countries May 2019 http://www.oecd.org/health/addressing-problematic-opioid-use-in-oecd-countries-a18286f0-en.htm
M-N/A-DK-04-24-0004